Shopping afhængighed
Hvad er online shopping afhængighed
Internettet er et overflødighedshorn af butikker og muligheder. Du kan surfe i timevis efter det bedste tilbud, de bedste deals og få en høj, når du lander de gode varer i shoppingkurven. Måske får du trykket på "køb", eller også propper du en masse i kurven uden at afslutte handlen, men har brugt en masse tid forinden på at nå dertil.
Der er fristelser både i TV i form af uendelige reklamer der lover evig ungdom ved køb af den rette creme, hvidere tænder ved køb af den rette tandpasta, eller også støtter du en masse forskellige tiltag for at føle det bedre indeni. Samlet set, lokkes du både online, i TV og offline i hverdagens gadebillede af reklamer og butikker, så du nærmest er oversvømmet og overvældet af alle de muligheder og tilbud der lover alt fra evig lykke til den pæneste hud eller noget helt tredje.
Typer af online shopping afhængighed
Shopping kan være forbundet med alskens ting og sager. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Og det du køber ind, eller lægger i kurven uden af handle, kan både foregå online og offline. Det hele flyder ligesom sammen. Det kan også resultere i, at du måske har nogle fortrukne ting, du handler eller leder efter, du har måske en masse ting i hjemmet, som efterhånden er godt fyldt op af alskens ting og sager, eller også samler du en masse ting uanset om de har nogen reel værdi eller ej. Du må bare eje tingene.
Uanset hvad du køber ind, så bliver shopping en styrende del af din hverdag og den måde, du lever dit liv og det påvirker dine tanker om dig selv og andre, fordi du kan være drevet af tanker, der hele tiden ser muligheder for en god handel med dem du omgås eller ting du ser på nettet.
Måske er du den person, der køber brugt ind for at samle en masse ind derhjemme, fordi du tænker at komme på loppemarked med tingene og rigtig få solgt ud til gode priser, men det kommer aldrig rigtig nogen vegne andet end bunker der hober sig op.
Det kan også være, at du shopper for prestige og sørger for helet tiden at være på forkant med de nyeste varer, hvad enten det er telefoner, biler, tøj, ting til hjemmet eller hvad der nu giver et godt image udadtil. Det kan koste en masse penge, som du ikke nødvendigvis har, men må låne til.
Tegn på online shopping afhængighed
I nogle tilfælde kan det være svært selv at vurdere, om du har et problem, eller en du elsker er blevet afhængig af shopping. Mange mennesker er glad for at shoppe, og mange mennesker bruger også for mange penge på at shoppe. Det er vigtigt at bemærke, at selv om du "går shop-amok" en gang imellem, så er det ikke ensbetydende med, at du har et shopping problem.
Der er dog flere tegn og symptomer, som kan pege dig i en retning af, om du er afhængig af shopping.
Shopping afhængighed er deler de samme symptomer og kriterier, som de andre online afhængigheder. De typiske symptomer inkluderer, men er ikke begrænset til:
- Du har diskussioner eller konflikter med dine kære om dit behov for at shoppe
- Du får det skidt, når du har brugt en masse penge og shoppet endnu engang
- Du har fået nogle problemer i livet enten personligt, økonomisk, arbejdsmæssigt eller i dit parforhold eller venskabskreds på grund af dit shopping problem
- Du handler, når du føler dig sur, skuffet, trist, urolig, skamfuld eller frustreret
Hvis du vil videre
Hvis du kan se, at din online shopping har nået et format, hvor det giver dig problemer, og du ikke kan stoppe men bare fortsætter selv om det er åbenlyst på din konto, at noget er galt, så er det på tide at søge hjælp.
Er du i tvivl om du egentlig har et problem, så tag vores test her på siden, tal med dine nærmeste, eller kontakt os uforpligtende for en snak.