Spil afhængighed
Hvad er online spil afhængighed
Når der kommer uvaner med at spille, så inkluderer det blandt andet at spille, satse og handle, ofte med økonomisk gevinst som mål. I dag er det muligt at have gang i en masse handler og at spille online på alle tider af døgnet.
Online verdenen er med os alle vegne - og hele tiden. 87% af danskere ejer en smartphone, 84 % har en eller flere computere, og 52% har en tablet. Denne lette tilgængelighed til internettets mangfoldigheder inkluderer også et virtuelt univers af spilleri - hurtige handler, lette penge, tillokkende reklamer for at tjene mere uden den store indsats. Men det er alt sammen en illusion, som så meget andet på nettet er det.
Den lette tilgængelighed, de hurtige transaktioner, handler og nemme spil leder ofte til økonomisk ruin, og kan også koste på parforholdet, forholdet til vennerne, studiet, arbejdet og børnene. Spillet har nogle høje omkostninger, som så mange andre afhængigheder.
Det er sjældent, at oddsene er til din fordel uanset om det drejer sig om poker, blackjack eller noget andet. Det er langt oftere huset (udbyderen) der vinder før dig.
Typer af online spil afhængighed
At spille inkluderer mange forskellige aktiviteter. Hvis du spiller online, er der som regel også anden adfærd offline, der inkluderer spil. Det kan være at købe et skrabelod med, når du er ude at handle, at købe lotterisedler, at lave væddemål med folk eller at deltage til bankospil, når tiden byder det.
Der er mange årsager til, at spille. Måske opstår spilleriet fordi du har en økonomisk krise, fordi du keder dig og lige så reklamen i TV om casino-spil, som du checker ud og bliver fanget ind af, eller fordi du har nogle penge i forvejen, som du gerne vil have til at yngle hurtigt. Måske har du endda et fast beløb, du spiller for, og kan blive fortabt i dit spil omgang til omgang, i takt med om pengene yngler, eller du taber dem.
Afhængigheden kan komme snigende i takt med at din adfærd og tankesæt ændrer sig. For rigtig mange føler man, at det tabte skal vindes tilbage.
En anden type af spil inkluderer at tage nogle chancer, hvor den følelsesmæssige høj, suset og adrenalinen der pumper rundt i kroppen, bliver den fornemmelse, som man ubevidst søger, når man vinder.
Uanset hvilken type spil afhængighed du har, så bliver du først fri af den, når du har et selvmotiveret ønske om at stoppe. Nogle gange er det nok at klare det selv, og andre gange har man brug for professionel hjælp til at overkomme afhængigheden.
Tegn på online spil afhængighed
Det største tegn på, at du har en afhængighed, uanset hvilken type afhængighed det handler om, er at du ikke kan stoppe. Det er som om, afhængigheden tager over. Du har måske svært ved at forlade spillet og bliver irriteret, hvis du bliver afbrudt i din online session. Måske spiller du i timer i træk, og når nærmest dårligt at blinke, gå på toilettet eller få noget at spise før det næsten er "for sent".
Spil afhængighed har de samme symptomer, som andre afhængigheder. De typiske symptomer inkluderer, men er ikke begrænset til:
- Hemmeligheder og løgne omkring dit spil
- Problemer med at styre spillet og har fået nogle vaner omkring og med at spille
- Spiller selv om du ikke har råd til det eller økonomien er lagt i ruiner pga. spilleriet
- Venner og familie, eller andre, udtrykker bekymringer omkring dit spil og dit forbrug
Hvis du vil videre
Hvis du er i tvivl, om du har en spil afhængighed, så er du velkommen til at kontakte os uforpligtende. Du kan også søge gode råd hos venner eller familie, hvis du har de muligheder. Et godt støtte-netværk er en grundsten i enhver form for proces omkring afhængighed. Hvis du ikke har det muligheder, så kan vi hjælpe dig videre.