Stress & afhængighed

Stress skaber afhængighed - og afhængighed skaber stress

Stress, at være under pres, og have en uro indeni er nogle tilstande, der kan være svære at håndtere. I nogle tilfælde kan det lede til afhængighed.

Der kan være mange årsager til, hvad der presser os her og nu i livet, eller fra tidligere i livet. Når du skal arbejde med din afhængighed, så kan du spørge dig selv:
Får jeg stress af min afhængighed, eller er jeg blevet afhængig, fordi jeg er, eller har været, under stress?

Måske det handler om begge dele for dig?

Hvordan er du stresset

Nutids stress

Vi kan opleve at være stresset, at være overvældet i livet og af livet, hvor det opstår "her og nu". Nogle gange bliver der så meget pres på, både indeni os i form af tanker og følelser der er svære at have, samt udefra i form af at miste et job, slutte et parforhold, miste en man har kær eller en anden begivenhed, som simpelthen får bægeret til at flyde over.

Man er presset. Så presset at selv de mest "skøre ting", pludselig giver mening. Man har brug for et afbræk, en overspringshandling, en stressforløser og en pause i hverdagen, og pludselig  ser man sig selv i gang med at spille, se porno, chatte, bruge penge og i det hele taget være online ret meget. Det bliver som en pause for det pres, der er i livet, og over tid, kan det stresse og udvikle sig til en afhængighed.

Stress kan altså være et udtryk for, at vi er ekstra presset i livet, og i den tilstand kan vi pludselig ty til ting, der dulmer smerten og presset, og over tid kan det blive til en afhængighed.

Når afhængigheden opstår senere i livet, og ikke er med os gennem hele livet, kan det betyde at afhængigheden er i en mildere eller moderat form, så der ikke skal så meget til, for at komme fri fra afhængigheden.

Du kan få hjælp til at komme ud af denne dårlige spiral af stress og afhængighed, enten ved at bruge vores selvhjælpsguide, ved at tage en af vores online kurser, eller ved at få hjælp nu. 

Livs stress

Vi kan være stresset gennem hele livet - og faktisk opleve at have en indre uro, som bliver en form for livs stress og en indre uro, som følger os gennem livet, og som kan være opstået af  mange forskellige ting. Man er nærmest i konstant alarmberedskab. Det kan være, at vi har været udsat for noget svært i livet, mistet en kær person, aldrig rigtig er blevet støttet omsorgsfuldt hjemmefra, eller har været udsat for mobning, tæsk eller andre traumatiske oplevelser.

Traumatiske oplevelser sætter sig i sindet, og i kroppen. og de kan følge os gennem hele livet, hvis vi ikke får forløst den indre uro, der er opstået pga. de svære oplevelser i livet.

Her kommer en afhængighed rigtig godt i spil, for den kan bruges til at dulme den indre uro, til at stemningsforskyde de ting, der er svære i nuet, eller de ting, som ligger i os fra fortiden. men det er ikke andet end som at tisse i bukserne, og en form for selvbeskyttelsesstrategi for ikke at mærke smerten. Når vi ikke vil mærke den smerte, det ubehag eller den uro, vi bærer i os, så er vi ekstra udsat for at lide enten via en afhængighed, en depression, angst, personlighedsforstyrrelse, ondt i kroppen eller andre lidelser, der fortæller os, at vi er i ubalance.

Du kan få hjælp til at komme ud af den indre uro, stress og afhængighed, som du bærer rundt på enten via vores selvhjælpsguide, online kurser eller ved personlig hjælp nu.

Tegn på stress og afhængighed

  • Virker hverdagen uoverskuelig
  • Overvældes du af de ting, der sker i livet?
  • Har du gang i for mange ting på arbejdet?
  • Er der knas i parforholdet?
  • Synes det hele håbløst og uden mening?
  • Føler du, at du kæmper og kæmper, men kommer ingen vegne?
  • Svigter det med hukommelsen, og er du mere træt end normalvis?
  • Er du søvnbesværet og føler dig bagud på point allerede fra du står op?
  • Bruger du for meget tid foran en skærm på ting, du oplever problematiske?
  • Føler du, at du bruger din tid online som en stressforløser?
  • Har du prøvet at stoppe med din online aktivitet, men ikke rigtig kunnet holde det i længden?

Så kan du være et sted i livet, hvor det er tid til at stoppe op. Tid til at tage et check på livet, på dig, og på de ting der foregår omkring dig.

Det betyder naturligvis ikke, at fordi du er online, så er du automatisk afhængig. Der er nogle kriterier, som skal være opfyldt, før der er tale om afhængighed.

Den kan du læse mere om her

 

Afhængighedskriterier

Er du i tvivl, eller vil du vide mere? Så skriv til os

Du modtager en email fra OnLife tickets, når du har sendt beskeden. Så ved du, at den er kommet frem til os og venter på vores svar.

Tusind tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt.