Tag en test
Her finder du en forholdsvist kort test, som anvendes til at finde ud af, om din online adfærd og aktivitet og din tid foran og med en skærm, er et problem som er blevet til en online afhængighed.
En online afhængighed, er også det man kalder for en adfærdsafhængighed.
Adfærdsafhængighed kan dække over afhængighed af alt fra mad, sex, porno, gaming eller træning til købemani. Fælles for dem er, at det er aktiviteter, der kan ændre personens stemning og give en følelse af ro og at være afslappet eller af glæde og tilfredsstillelse.
Når du tager testen, så oversæt "internettet" med den aktivitet, som du prioriterer at se eller at gøre, når du er online og foran en skærm, hvad enten det er på mobilen, computeren eller en tablet. Den aktivitet, som mange indgår i er porno, gaming, gambling, internet, shopping, sociale medier og nyhedssøgning.
Spørgsmål #1
Føler du dig optaget/besat af at være på internettet (tænkt på din tidligere online aktivitet eller din næste online session)
Spørgsmål #2
Føler du et behov for at være på internettet i længere tid ad gangen end tidligere for at opnå tilfredsstillelse?
Spørgsmål #3
Har du gentagne gange forsøgt, men er mislykkedes, med at kontrollere, skære ned på, eller stoppe brugen af internettet?
Spørgsmål #4
Føler du dig rastløs, humørsyg, deprimeret eller irriteret, når du forsøger at skære ned på brugen af internettet)?
Spørgsmål #5
Er du online i længere tid, end du havde tænkt dig?
Spørgsmål #6
Har du sat et betydningsfuldt forhold, job, studie, eller karriere i fare, eller over styr, på grund af internettet?
Spørgsmål #7
Har du løjet overfor familiemedlemmer, en terapeut, eller andre for at skjule omfanget af dit forbrug af internettet?
Spørgsmål #8
Bruger du internettet som en måde at undslippe problemer på, eller til at lindre en dysforisk stemning (fx følelsen af hjælpeløshed, skyld, angst eller depression)?
Kilde: Kimberly S. Young, “Internet Addiction: The emergence of a new clinical disorder”
Hvis du kan svare ja til 5 eller flere af spørgsmålene, så er der sandsynligvis en online afhængighed til stede.
Hvis du vil vide mere om afhængighed, eller måske endda i kontakt med os, så kan du enten tilmelde dig vores nyhedsbrev, eller kontakte os med det samme for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.