Erkendelsens time

Erkendelsens time.. En dag havde jeg en stærk oplevelse med et par, hvor de har været igennem forskellig behandling indtil nu, men hvor den afhængige ikke var nået til en reel erkendelse af sit problem. I denne manglende erkendelse, beskyldte han sin partner for mange ting, var vred, og virkede kold og fjern, ja nærmest narcissistisk og psykopatisk.

Men efter at få sat en tidslinje på hans bedrag og handlinger, blev det endeligt synligt for ham selv, hvor omfattende problemet var, og han kunne ikke længere bortforklare, benægte eller “kompartmentalisere” (dele historien op i brudstykker både i hans eget sind og overfor hans partner og andre personer - alt sammen for at "maskere" for det reelle omfang).

Lige der - med spejlet op, brød han sammen. Lige der, ramte det ham. Lige der, fandt han ud af, hvor omfattende hans problem var.

Erkendelsen kan virkelig tage tid, før den rigtig “ringer hjem”. Før den mærkes fremfor at den intellektualiseres - altså at den afhængige tror han har erkendt problemet på et dybere plan, men egentlig har han kun lige kradset i lakken af at forstå, indse og mærke problemet og omfanget af det - og ikke mindst vide hvad der skal til for at komme videre ud af afhængigheden.

Hans kone havde hørt hans erkendelser før, så hun var naturligvis mistroisk på, om det virkelig kunne passe, at han endelig fattede det. Men hun kunne alligevel godt mærke, at det var anderledes. Hendes traumatiserede tanker og krop, var dog ikke helt overbevist. Og det var naturligvis helt ok, for tillid ovenpå bedrag og løgne, tager tid at bygge op, og den vil være en anderledes tillid end tidligere - hvilket er helt normalt.