Når online afhængighed bliver forvirrende



Er du også begrebsforvirret på alle de forskellige typer online afhængigheder, som vi taler om?

Det forstår jeg godt! Vi slynger om os med begreber, som kan gøre os rundforvirrede på kort tid.

Men ved du hvad?

Nervesystemet, belønningscenteret i hjernen, og især dopamin, er faktisk fuldstændig ligeglade med, hvad vi kalder en afhængighed. Dopamin skelner ikke!

Hjernen forbinder nemlig en bestemt adfærd med et kick, en tilfredsstillelse, en belønning, noget der giver et øjebliks ro fra hverdagens stress, jag og svære følelser. Og derfor vender man tilbage til den samme type adfærd.

For forståelsens skyld, så kan du tænke, at der er to typer online afhængighed:

1. De afhængigheder hvor vi kalder afhængigheden for dét, som giver ADGANG, som er en KANAL, til at være online:

Mobil-afhængighed, skærm-afhængighed, computer-afhængighed, teknologi-afhængighed, internet-afhængighed, online-afhængighed (det sidste er faktisk det samme som internetafhængighed).

2. De afhængigheder som handler om PRÆFERENCE og MULIGHED:

Porno-afhængighed, computerspils-afhængighed (også kaldet gaming afhængighed), ludomani (også kaldet gambling afhængighed), købemani (også kaldet shopping afhængighed), sociale medier afhængighed, afhængighed af nyhedssøgning (Fear Of Missing Out = FOMO afhængighed),

Det skal samtidig siges, at en afhængighed som regel kommer i pakker. Det kalder man co-afhængigheder. Det er som en pakke med afhængig aktivitet, som indeholder flere slags online afhængigheder. Det kan også være en mix pakke af online aktivitet og afhængighed af en substans så som alkohol, stoffer eller medicin.

Måske det kan hjælpe dig i junglen af behandlingstilbud. Sørg for at få hjælp hos nogle der forstår, hvordan afhængigheder spiller sammen, men som også forstår hvor ens de kan være i den måde de udfolder sig i hverdagen.

Hvis du har spørgsmål, vil vide mere, har brug for hjælp til en eller flere afhængigheder, så skriv en PB til mig. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev på hjemmesiden, så du kan følge med, når der kommer nyt.

Mange søndagshilsner
Tanja
OnLife

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!